Vi kender det alle pludselig kraftig regn og skybrud. Det kan forårsage farlige situationer for bilister, hvis pludselig akvaplaning sker for bilen. Det kan ske på to former for vand på vejene. Vand af højt stående lag af vand, som ikke kan nå at løbe af vejene. Vand der samler sig i ujævninger, selv længe efter regnen er stoppet. Den største risici i akvaplaning ligger i hjulspor, sving, farten og dækkens slidbaner og tilstand. Du kan dog køre sikkert i regnvejr, så længe du husker nogle få grundlæggende regler.
Dækkens slidbaner og tilstand
Dækkets evne til at bevare vejgrebet ved kørsel i vand afhænger af slidbanens mønster og bredde. Mønstrets dybde og udformning er bestemmende for, hvor effektivt vand drænes bort i kontaktfladen mod vejbelægningen. Jo bredere dækket er, desto større tendens vil det - alt andet lige - have til at akvaplane. Smalle dæk træder bedre igennem vand end brede.
Bilister benytter tit deres sommerdæk om efteråret og anskaffer nye om foråret - selv om fordelene ved et godt sæt dæk er størst om efteråret. Mindste lovlige mønsterdybde er 1,6 millimeter for biler op til 3.500 kg egenvægt, 1 millimeter for tungere køretøjer, men i realiteten er sådanne dæk ikke længere sikre. Dækskifte skal ske, når dækkenes rilledybde er tæt på 4 mm. Når slidbane er mindre, forværres modstandsdygtigheden mod akvaplaning voldsomt.
Kørselshastigheden
I en test af det finske dækmagasin Tekniikan Maailma startede akvaplaning ved et højkvalitets sommerdæk i god stand på en lige vej, hvor der var 6 mm vand på asfalten og bilen kørte med 80 km/t. Med et slidt sommerdæk startede akvaplaningen allerede ved 70 km/t, og et vinterdæk uden pigge klarede sig endnu værre. Så endda med fremragende dæk er risikoen for akvaplaning reel. Nedslidte dæk gør akvaplaning noget nær uafværgelig.
